Jeg har været medlem af mange forskellige bestyrelser, siden jeg var 18 år.
Det begyndte med den lokale idrætsforening og derefter fulgte bestyrelser som studerende, politisk aktiv og i Journalistforbundet, hvor jeg også var konsulent i bestyrelsesarbejde.
Senere fulgte en række bestyrelsesposter i forbindelse med mine mere end 20 år som direktør i først DR og derefter i Ritzau.
P.t. er jeg bestyrelsesformand for Sermitsiaq.AG i Grønland og bestyrelsesmedlem i Alrow Media (Altinget), men jeg vil gerne bidrage i flere virksomheder.